Tage en sikkerhedskopi af ens skypeprofil
Når man opretter sine kontaktpersoner i Skype, bliver de gemt på en central server hos Skype.
Dette betyder i praksis, at hvis man logger på en anden computer en der hvor man plejer, ja så bliver kontaktpersonerne automatisk overført til den nye computer.
Alligevel kan det være rart, at man kan tage en sikkerhedskopi af ens Skypeprofil, dette gøres på følgende måde:
- Start med at lukke Skype.
- Gå herefter ind i mappen Documents and settings, som du oftest har liggende på samme drev, som selve Windows er installeret på.
- Gå nu ind i mappen for det brugernavn, som du brugte da du loggede på Windows.
- I denne mappe findes der en mappe med navnet Skype, som du kan tage en sikkerhedskopi af.
- Nu har du en tro kopi af den mappe, som indeholder din liste over dine kontaktpersoner.
Ønsker du at lægge din profil ind på en anden computer, gøres dette på samme måde, selvfølgelig bortset fra, at mappen Skype skal lægges ind i mappen med det brugernavn, som du bruger for at logge på den anden computer.
Det skal også nævnes, at den nyeste version af Skype understøtter Roaming Profile, således at man kan logge på Skype, fra et netværk hvor denne service er aktiveret på serveren.

Det er i dag torsdag den 30. juli 2026 (uge 31)
Klokken er 16:16:24
Ophavsret Anders Boholdt-Petersen 2004-2026 - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES
Du er her: Forsiden - skypeOm blindes brug af computere - og mobiltelefoner - Skype - hvad er det for noget
Denne side er sidst opdateret 01. oktober 2008 20:48:53
Tilbage til forsiden